Beredskabsstyrker vrimler tirsdag aften til en station i København, hvor en stort stillads er væltet. Der meldes om personskade på kritisk niveau – de pårørende er ikke underrettet
På videoer fra stedet kan kan høre, at personer råber, mens de forsøger at grave sig rundt i det enorme stillads, der netop er væltet.
Det fremgår ikke, om personerne er mast og fastklemt, eller om de forsøger at hjælpe andre, der sidder fast.
På videoerne ses også, at redningsstyrker netop ankommer til området, hvor det 50 meter lange stillads er væltet.
(Artiklen fortsætte under billederne)


Det er tirsdag aften klokken 17.31, at Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab har modtaget anmeldelser om, at det store stillads er væltet tæt på Nørrebro Station på Nørrebrogade i København.
“Vi er lige nu ved at danne os et overblik, men vi ved endnu ikke, om der er nogen tilskadekomne (der er senere blevet bekræftet tilskadekomne),” siger operationschef ved Hovedstadens Beredskab Martin Schmidt Kjærsgaard til B.T. og tilføjer:
“Vi skal sikre, at det resterende stillads ikke falder ned, og at der ikke ligger nogen under.”
Nørrebrogade er som følge at uheldet blevet afspærret. Elledninger er ifølge Hovedstadens Beredskab også blevet revet ned.
Københavns Politi oplyser senere, at mindst to personer er kommet til skade, da stilladset væltede.
Den ene person er en mand, der er i kritisk tilstand, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Nicolai Ullits.
Manden er kørt til behandling på hospitalet. Hans pårørende er klokken 18.35 ikke underrettet.
Derudover er en kvinde i 30’erne kommet lettere til skade, lyder det fra Københavns Politi.
Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, hvorfor stilladset er væltet.
Som følge af afspærringer i området er flere buslinjer påvirket. Blandt andre 5C og 4A er akut blevet omlagt i begge retninger, skriver trafikselskabet Movia på sin hjemmeside.
Personer fra firmaet bag stilladset ankom lidt efter klokken 18 til stedet, og det betyder, at beredskabet er ved at drosle ned på mandskab, skriver B.T.
Presse-fotos.dk følger sagen …




