Der er nu rigtig gode nyheder på vej til alle fans af Frank og Caspers komediserie, Klovn. Sidstnævnte fortæller her i slutningen af året en helt særlig ting
Nu er der gode nyheder på vej til alle de trofaste Klovn-fans.
I 2025 fik danskerne gensyn med Frank Hvam og Casper Christensen i den tiende sæson af Klovn, da serien rullede over TV-skærmene i sommer med i alt otte afsnit.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Inden nytåret har seriens hovedroller givet en fans en god grund til at glæde sig til sæson 11.
I årets sidste nyhedsbrev fra CC Clubs, der er Caspter Christensens klub og hjemmeside, afslører han, at manuskriptet til sæson 11 er klart og færdigt.
‘Nu er jeg lige blevet færdig med at skrive Klovn sæson 11. Så fuld bingo-plade på året 2025,’ skriver Casper Christensen.
Han skriver videre i nyhedsbrevet, at det har været et meget travlt år.
Året begyndte med instruktionen af Klovn, derefter med liveshowet 1CC% og senest med den nye podcast Casper elsker dig, der bliver sendt på Podimo.
Casper Christensen kan dog på nuværende tidspunkt ikke afsløre yderligere oplysninger om den kommende sæson af Klovn.
Allerede tilbage i september afslørede Mia Lyhne, at en ny sæson af Klovn var på vej – og at hun er med igen.
Vi har endnu ikke fået svar på, hvornår Klovn sæson 11 rammer TV-skærmene, eller hvor mange programmer, der bliver udgivet.
