Kæmpe kaos LIGE NU: Togselskab giver op

Togtrafikken står helt stille i store dele af Jylland på grund af signalfejl og stormvejr.

Flere steder i Jylland må selskabet GoCollective opgive at køre tog.

Det skyldes signalfejl hos Banedanmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det skrev GoCollective på sin hjemmeside søndag middag. Her kan man læse, at stoppet gælder “i det meste af Jylland”.

Banedanmark skriver kort før klokken 14 søndag på det sociale medie X, at fjernstyringsfejlen nu er fundet.

Derfor er det forventningen, at man kan genoptage togdriften på de berørte strækninger klokken 15.

Samtidig oplyser DSB på sin hjemmeside, at signalfejlen og væltede træer gør, at der ikke køres med tog på strækningen mellem Fredericia og Kolding og mellem Vejle og Struer.

Enkelte tog fra Kolding vil kun køre til Lunderskov, og derfor vil der være togbusser mellem Lunderskov og Fredericia.

Problemerne mellem Fredericia og Kolding skyldes en køreledning, der er revet ned på strækningen.

Derfor forventes det først, at der kan køre tog på den pågældende strækning igen sidst på eftermiddagen, skriver Banedanmark på X.

Stormen har i øvrigt påvirket GoCollectives trafik søndag formiddag, så der er sket flere aflysninger.

Et træ er blevet påkørt på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus. Og stormvejret angives af selskabet som årsag til nogle aflyste tog mellem Herning og Vejle.

I forvejen er der indsat togbusser på det vestlige Fyn hen over påsken.

Det skyldes, at der er planlagt sporarbejde.

Flere andre steder i landet har stormvejret også skabt store problemer. Du kan læse mere om det her.

Se også
Voldsomt vejr skaber kaos: Politiet med kraftig advarsel