Fly fra flere lufthavne forsinkes og aflyses efter stort cyberangreb.
Der er kaotiske tilstande i en række europæiske lufthavne lørdag formiddag.
Det gælder blandt andet Heathrow i London og lufthavne i Bruxelles og Berlin.
Kaosset stammer eftersigende fra et stort cyberangreb, der har lammet lufthavnenes check-in- og boardingsystemer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver flere internationale medier, herunder Reuters.
Lufthavnen i Bruxelles oplyser, at alle automatiske check-in og boarding-systemer er ude af drift på grund af angrebet, og derfor skal alt løses manuelt.
‘Dette har stor indflydelse på flyveplanen og vil desværre medføre forsinkelser og aflysninger af flyvninger,’ lyder det fra lufthavnen i en udtalelse ifølge mediet.
Lufthavnene kommer derfor med en stor opfordring og advarsel til personer, der skal flyve denne lørdag.
Opfordringen lyder at tjekke op, om ens fly flyver som planlagt.
Opdatering:
Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn oplyser begge til Ritzau, at check-in- og boardingsystemerne i de to danske lufthavne ikke skulle være påvirket af problemerne.
Presse-fotos.dk følger sagen.