Kæmpe bombe i Brøndby: Han er færdig i klubben

Der er sprunget en decideret bombe på den københavnske vestegn fredag formiddag.

Med en ny stilling i hånden, måtte Brøndby i dag meddelele, at han forlader Brøndby IF.

DBU har nemlig ansat Ole Palmå som ny kommerciel direktør. Det betyder samtidig, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør i Brøndby IF efter mange år i spidsen for klubben.

Ole Palmå er færdig som administrerende direktør i Brøndby IF. Det står klart fredag, hvor både Brøndby IF og DBU bekræfter, at Palmå er udpeget som ny kommerciel direktør i Dansk Boldspil-Union.

Dermed sætter han punktum for en lang årrække i den blå-gule klub, hvor han har haft en central rolle i udviklingen af Brøndbys kommercielle forretning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto – Ole Palmå skal ikke længere være en del af Brøndby IF, men hans nye arbejdsgiver ligger kun et stenkast væk fra stadion.

Ifølge parterne sker skiftet som led i DBU’s ønske om at styrke den kommercielle indsats omkring både landsholdene og breddefodbolden.

Ole Palmå lægger ikke skjul på, at afskeden med Brøndby IF er følelsesladet.

“Jeg har haft mange fantastiske år i en klub, der ligger mit hjerte meget nær. Det har været et enormt privilegium at arbejde med fans, partnere, frivillige og kolleger og mærke det enorme engagement og den dybe kærlighed, de har til klubben”, siger Ole Palmå i forbindelse med offentliggørelsen.

Han fremhæver samtidig fællesskabet som noget helt særligt.

“Brøndby IF er i sandhed et helt igennem unikt fællesskab, og jeg sætter stor pris på de mange og stærke bånd, jeg har knyttet på tværs af dét fællesskab”, lyder det videre.

Brøndby IF har hjemme på Vestegnen, hvor klubben gennem årtier har haft en markant position i dansk fodbold. Ole Palmå understreger, at han forlader klubben med en klar følelse af stolthed.

“Samtidig er jeg stolt. Stolt af at vi har skabt nogle af de bedste fan- og partneroplevelser i Norden og ikke mindst stolt af, at vi har sammensat et fantastisk dygtigt team, som har løftet klubbens kommercielle forretning med et trecifret millionbeløb”, siger han.

Ole Palmå har arbejdet i toppen af dansk klubfodbold i omkring to årtier og ser nu frem til at fortsætte arbejdet på et nyt niveau.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde i toppen af dansk klubfodbold gennem to årtier. Nu får jeg en unik mulighed for at løfte det arbejde op på et nationalt niveau”, siger han og peger på fodboldens samlende kraft.

“Der er intet som fodbold, der forener danskerne, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i og omkring dén passion med ansvaret for den kommercielle udvikling omkring de danske landshold og en bredde med næsten 380.000 fodboldspillere i alle aldre”.

Brøndby IF oplyser, at bestyrelsen nu har igangsat processen med at finde klubbens næste administrerende direktør.

Ole Palmå vil i den kommende periode overdrage sine opgaver med henblik på fratrædelse i løbet af første kvartal i det nye år.

Ole Palmå kom første gang til Brøndby IF i 2004, hvor han blev ansat som kommerciel direktør. I 2010 indtog han for første gang posten som administrerende direktør, en rolle han siden har haft stor indflydelse fra.

I DBU overtager han et job, der har været præget af stor udskiftning. Palmå afløser Birgitte Mabeck, som stoppede i oktober, og bliver dermed den ottende kommercielle direktør på blot syv år.