Jacob Mark tager bladet fra munden: ‘Det er forkert’

Den tidligere børne- og undervisningsordfører går nu i rette med “politiske kommentatorer”.

Fredag annoncerede SF’s tidligere stemmesluger sit comeback i dansk politik.

Jacob Mark, der tidligere har været ramt af stress i forbindelse med sit arbejde på Christiansborg, vil nu tilbage på selvsamme arbejdsplads.

Det har udløst jubel i SF og blandt partiets vælgere, at den tidligere folkevalgte, kendt for sit fokus på børn og unge, vil tilbage på de bonede gulve.

Samtidig har det vakt undren hos flere, at han efter en sygemelding med stress – og udgivelsen af to bøger herom – vælger at vende tilbage til det miljø, der udløste sygdommen.

Den kritik har ifølge Jacob Mark intet på sig. Det skriver han i et opslag på Facebook mandag.

“Og så et svirp. Til de få, der skriver ting, som ikke passer. Som tillægger mig motiver, jeg ikke har. Jeg ved godt, at jeg burde være ligeglad. Men det er jeg ikke,” skriver den tidligere børne- og undervisningsordfører og fortsætter:

“Et par politiske “kommentatorer” prøver eksempelvis at få det til at lyde som om det er mærkeligt, at jeg vender tilbage, fordi jeg eftersigende skulle have skrevet to bøger om hvor dårligt Christiansborg er. De har helt sikkert ikke læst dem.”

Det er nemlig ”forkert”, at bøgerne handler om, at Christiansborg er en dårlig arbejdsplads. De handler om stres, understeger han.

“For det er forkert. Jeg har skrevet to bøger om stress,” skriver Jacob Mark.

‘Ikke færdig med at kæmpe’

I opslaget, hvor Jacob Mark annoncerede sit politiske comeback, skrev han, at han langt fra er færdig med at kæmpe for sit ”hjertebarn”.

“Jeg er ikke færdig med at kæmpe for gode vuggestuer og børnehaver og reelle minimumsnormeringer. Jeg er ikke færdig med at kæmpe for mit hjertebarn: folkeskolen,” lød det fra Jacob Mark fredag.

Jacob Mark stiller op for SF i Nordsjællands Storkreds ved det kommende folketingsvalg.

Se også
Stemmesluger vil tilbage på Christiansborg

Korte videoer