Isreal melder ud: Sidste gidsels lig er nu ude af Gaza

Det sidste gidsel, den afdøde politibetjent Ran Gvili, er hentet fra Gaza, siger det israelske militær.

Der er ikke nogen gidsler tilbage i Gaza.

Det skriver det israelske militær mandag på det sociale medie X, efter at liget af det sidste gidsel er blevet hentet.

Det sidste gidsel er den afdøde politibetjent Ran Gvili. Ifølge militæret døde han den 7. oktober, hvorefter hans krop blev taget med ind i Gaza.

(Artiklen forsætter under billedet)

Arkivfoto. Foto: WAFA / Wikimedia Commons.

Frigivelsen af alle gidsler – både levende og jordiske rester – har været et hovedfokus i den første del af den amerikanske våbenhvileplan for Gaza.

Til gengæld har Israel frigivet hundredvis af palæstinensiske fanger.

På tidspunktet, hvor våbenhvilen blev indgået, var der 48 tilbageværende levende og døde gidsler i Gaza.

Adgangen til nødhjælp var et andet stort punkt i første fase. Ifølge Hamas kommer der dog færre lastbiler med nødhjælp ind i Gaza end aftalt.

Nødhjælpsorganisationer har tidligere udtalt, at der langtfra kommer nok nødhjælp ind. Det har Israel flere gange afvist og understreget, at landet lever op til sine forpligtelser i aftalen.

Se også
Fadæsen fortsætter: Alle tog aflyst
Se også
Politiker trækker sig: Forsøgt afpresset

Korte videoer