Det ikoniske spillested var lukningstruet, men undgik alligevel at dreje nøglen om. Nu har bestyreren besluttet at forlade stedet.
I begyndelsen af det nye år kom det frem, at det ikoniske spillested ‘1000Fryd’ alligevel undgår at dreje nøglen om, efter at de var lukningstruet.
Spillestedet skrev sådan i et opslag på Facebook.
‘Vi er reddet!’ Tak til alle! Vi elsker jer! Vi åbner igen midt i februar. Det er fuldstændig vildt, hvordan alle har trådt til. Vi er dybt taknemmelige og sender kærlighed til alle, der har været en del af det her’.
Nu oplyser ‘1000Fryd’ imidlertid på det sociale medie, at bestyreren Troels H. Sørensen, efter otte år i spidsen, har valgt at stoppe.
‘Det kommer næppe som den store overraskelse, at de sidste par år har været ret udfordrende for 1000Fryd – udfordringer med en tyngde, der kan bevirke, at man ser ting i et andet perspektiv. Så da muligheden for nye udfordringer opstod, slog Troels til,’ lyder det i opslaget.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
Troels H. Sørensen fortsætter dog i sin vante rolle, da han bliver booker og programansvarlig på ‘Skråen’, en stilling der har været ubesat siden foråret 2023.
“Troels’ mangeårige erfaring som booker hos 1000Fryd kan Skråen helt sikkert bruge til at videreføre og forny den programprofil, som Skråen har haft stor succes med, så Skråen bliver ved med at være nordjydernes foretrukne spillested,” udtaler spillestedets leder John Pedersen til mediet Mig og Aalborg.
Troels H. Sørensen tiltræder på Skråen lørdag den 1. februar.
Spillestedet Café 1000Fryd ligger i hjertet af Aalborg og har eksisteret i over 40 år.