Torsdag gik en ældre mand hjemmefra og politiet er bekymrede for hans tilstand. Derfor er en stor eftersøgning i gang.
Både betjente og politihunde har hele fredag aften kiggede rundt i Brabrand, hvor man er på udkig efter en mand, som ikke er set i over et døgn.
Svend gik fra sin bopæl torsdag og politiet har længe ledt efter ham. Da der endnu ikke har været held med at finde den ældre mand, har politiet søgt hjælp i offentligheden.
Der er hunde, patruljebiler og betjente omkring Bjerringsvej, Hejredalsvej og ved Brabrandsøen
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet kommer til at være til stede det meste af natten og håber på at finde svend, som er gået fra sin bopæl i Brabrand.
Tidligere fredag aften udsendte politiet både billede og oplysninger om den forsvundne mand i håb om, at borgerne kan have informationer om ham.