Højresvingsulykke ved Herning

Onsdag eftermiddag er der ifølge Presse-fotos.dks udsendte sket et færdselsuheld på Rute 12 i retningen fra Herning mod Viborg. Uheldet er sket mellem Sunds og afkørsel 15, Herning N.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen bekræfter, at uheldet er sket – og at vejen har været delvist afspærret.

“Det er en højresvingsulykke, hvor en bil har holdt for at svinge til højre, hvorefter den er blevet påkørt af en bil bagfra. Der er ikke sket nogen personskade,” siger vagtchefen til TV Midtvest.