Ghita Nørby i stor sorg: ‘Jeg har ikke kræfter til mere’

Arkivfoto: Ghita Nørby

Efter to år uden sin elskede hund Aki erkender Ghita Nørby nu, at alderen har indhentet hende – og at kræfterne ikke længere rækker.

For to år siden mistede Ghita Nørby sin elskede hund Aki.

Men selvom der nu er gået to år, har den 90-årige skuespillerinde endnu ikke fået sig en ny firbenet ven.

Og det er der en god grund til.

“Jeg har erkendt, at det har jeg ikke kræfter til. For det at have et dyr er et stort ansvar. Og det kræver kræfter. Dem har jeg ikke nok af,” fortæller Ghita Nørby ærligt i Radio 4-programmet ‘Klub 81‘.

Allerede da den afghanske mynde Aki gik bort, gjorde Ghita Nørby det klart, at hendes trofaste følgesvend ikke bare kunne erstattes.

Og nu – to år senere – understreger den 90-årige skuespillerinde, at det ikke kun handler om sorg, men også om alder. Hun savner stadig at have hund, fortæller hun, men erkender, at tiden ikke længere er på hendes side.

Ghita Nørby har altid været åben om sin store kærlighed til hunde – især de loyale afghanske mynder, som hun har haft gennem livet, siden hendes første mand, den nu afdøde musiker Dario Campeotto, kom hjem med en af slagsen.

Men i et interview med Radio4 fortæller hun nu, at hun i en alder af 90 år er nået til den “hårde erkendelse”, at hun ikke længere har kræfterne til at have hund.

Hun slår heller ikke længere selv sit græs, bemærker hun.

Derfor blev Aki ikke bare hendes seneste – men også hendes sidste hund.

Det danske musikikon har måttet melde afbud til sin koncert på Jelling Musikfestival på grund af sygdom – nu er en afløser klar til at overtage scenen.