En af sæsonens mest omtalte øjeblikke i “Robinson Ekspeditionen” viser sig nu at have været alt andet end tilfældigt.
Da Irene gik ind til den afgørende dødskamp mod Anton, virkede noget anderledes.
Hun reagerede langsommere, hendes bevægelser var tungere, og seerne kunne se, at hun ikke kæmpede som normalt.
Nu bekræfter hun, hvad mange allerede havde mistanke om.
Hun tabte med vilje.
(Artiklen fortsætter under billedet)
I et interview med SE og HØR fortæller Irene, at beslutningen om at trække sig blev truffet, inden hun overhovedet gik ind i konkurrencen.
Hun beskriver, hvordan hun bevidst valgte at bruge sin venstre hånd i stedet for den højre, som hun ellers altid bruger i udfordringer.
Det gjorde hun for at sikre, at hun ikke ville vinde, men uden at bryde programmets regler om ikke at aftale noget på forhånd med de andre deltagere.
Efter flere ugers ophold på øen havde hendes krop og sind nået et punkt, hvor hun ikke længere kunne holde til presset.
Hun fortæller, at både hjernen og kroppen “begyndte at sige fra”, og at hendes fokus derfor ændrede sig fra at ville vinde til at give plads til de andre. Ifølge Irene handlede det ikke længere om at stå længst, men om værdighed.
Hun siger, at hun fortsat gerne ville være en del af “Robinson”, men ikke på de præmisser, konkurrencen havde fået.
“Jeg ville ikke videre,” forklarer hun. Beslutningen hang også sammen med, at hun ikke ønskede at skulle stemme på nogen af sine venner ved ørådet, som hun alle betragtede som værdige deltagere.
Irene fortæller, at hun fik besked af produktionen om, at deltagerne ikke måtte indgå aftaler om udfaldet, men at hendes valg var personligt og truffet alene.
Hun beskriver sig selv som stædig og siger, at hun vidste allerede foran kameraet, at hun ikke ville kæmpe for sejren.
Flere af de øvrige deltagere blev ifølge Irene frustrerede over, at hun tabte med vilje, men hun fastholder, at beslutningen var nødvendig.
“Jeg har ikke så meget at sige til det. Det var jo sandt. Jeg ser alle de andre som meget værdige deltagere, og derfor ville jeg ikke have, at de andre skulle hjem. Drengene har udnyttet min venlighed, og så bliver spillet personligt, og der er det ikke særlig sjovt længere”, fortæller den ellers så åbenmundede vestjyde.
Hun følte, at spillet havde ændret karakter, og at det var blevet for personligt. Hun mente desuden, at de tilbageværende deltagere – særligt mændene – havde bedre chancer for at klare sig fysisk end hun selv.
Efter udsendelsen er Irene vendt tilbage til hverdagen og har set afsnittet igen. Det har været en blandet oplevelse.
Hun fortæller, at hun blev overrasket over nogle af sine egne udtalelser i programmet, særligt mod Anders og Tore.
Hun kalder det “skræmmende” at se sig selv reagere på den måde og erkender, at udmattelsen spillede en stor rolle for, hvordan hun fremstod.
Robinson-dramaet fortsætter: Flere spillere er taget i at snyde