En ny dansk undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at de store amerikanske tech-giganter ikke blot leverer teknisk støtte til Ukraine under krigen mod Rusland, de er blevet politiske aktører, der er med til at definere, hvad det vil sige at være en stat i krig.
Da russiske tropper krydsede grænsen til Ukraine i februar 2022, blev der ikke kun mobiliseret soldater og missiler. Bag kulisserne spillede Amazon, Microsoft og SpaceX en afgørende rolle i at holde Ukraines digitale infrastruktur i live, og dermed landets evne til at føre krig.
Lektor Tobias Liebetrau fra Institut for Statskundskab forklarer:
’Vi har kortlagt, hvordan Big Techs digitale infrastrukturer ikke bare understøtter statslige funktioner – de er med til at definere, hvad det vil sige at være en stat i krig’
Clouden som skjold
Forskerne beskriver i studiet, hvordan cloud-lagring, satellitkommunikation og cybersikkerhed medierer relationen mellem stater og Big Tech. Da russiske missiler ramte ukrainske ministerier, var store mængder data allerede flyttet til sikre datacentre i Europa. Amazon og Microsoft hjalp med denne flytning i dagene op til invasionen.
Ukraines vicepremierminister Mykhailo Federov sagde ved den lejlighed, at ’Clouden ikke kan bombes’ og at ’Amazon gjorde os mere modstandsdygtige’. Ifølge Liebetrau er clouden ikke kun en teknisk løsning men også et politisk greb, fordi Ukraines digitale infrastruktur indirekte blev beskyttet af NATO-landenes afskrækkelsesstrategi.
Satellitter med selektiv dækning
Forskerne fremhæver også SpaceX’s Starlink-satellitter, der sikrede Ukraines kommunikation på slagmarken – indtil Elon Musk valgte at slukke for dækningen over Krim. Musk ønskede at undgå en ”mini-Pearl Harbor”, som efter hans vurdering kunne udløse russisk atomeskalering.
Ifølge Liebetrau er det et eksempel på, hvordan CEO’s med adgang til kritisk infrastruktur kan træffe geostrategiske beslutninger uden statslig kontrol, og hvordan grænsen mellem kontraktlig forpligtelse og moralsk ansvar bliver flydende, når private aktører får direkte indflydelse på krigsførelse.
Microsoft som krigens sandhedsvidne
Også Microsoft spiller en central rolle i Ukraine. Med sin cybersikkerhedsekspertise er virksomheden blevet en autoritativ kilde til viden om russiske cyberangreb. Microsofts rapporter citeres af både efterretningstjenester og EU-institutioner og danner grundlag for politiske beslutninger.
’Microsoft er ikke bare en leverandør af sikkerhed – de er med til at definere, hvad truslen er. Det giver dem en fortolkningsmagt, som stater bliver afhængige af,’ vurderer Liebetrau. Den afhængighed kan skabe konkurrence mellem allierede stater, som i krisetider må kæmpe om Microsofts opmærksomhed og ressourcer.
Liebetrau opsummerer: ’Vi skal ikke længere spørge, om stater mister magt til Big Tech. Vi skal spørge, hvordan magt og ansvar bliver delt og forhandlet gennem de infrastrukturer, der binder dem sammen’
Teknologien rejser etiske- og sikkerhedsspørgsmål
Det nye studie fra Københavns Universitet dokumenterer en markant forskydning i balancen mellem offentlige og private aktører i internationale konflikter. Hvor tech-giganter tidligere kunne beskrives som leverandører, bliver de i stigende grad medspillere, der kan forme konflikters forløb. Det rejser både etiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål om digital suverænitet og demokratiske kontrolmekanismer.
Starlink-episoden viser, hvor direkte enkeltpersoner og virksomheder kan påvirke krigshandlinger. Samtidig illustrerer Microsofts rolle som kilde til efterretningslignende data, at statslige aktører er begyndt at outsource ikke kun teknologi, men også trusselsvurderinger til private virksomheder. Forskerne peger på, at vi fremover må forstå krigsførelse som et komplekst netværk af statslige og private infrastrukturer, hvor ansvar og magt konstant forhandles.
Den her type tilbud bør du holde dig langt fra: Snyder groft
