En særdeles populær sodavand tilbagekaldes nu, da den kan være afvigende i lugt og smag. Fødevarestyrelsen oplyser, at produktet er uegnet som fødevare.
‘Kan være afvigende i lugt og smag, som gør produktet uegnet som fødevare.’
Sådan skriver Fødevarestyrelsen tirsdag i en pressemeddelelse, hvor man oplyser om tilbagekaldelsen af en særdeles populær sodavand.
Så, hvis du er en af de mange danskere, der nyder den læskende drik er det en god idé at læse med, da sodavanden er solgt i butikker i hele landet.
Fødevarestyelsen oplyser desuden, at også grænsebutikker har langet den boblende dåsesodavand over disken.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Det drejer sig nemlig helt konkret om Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri sodavand på dåse.
Det tilbagekaldte produkt er solgt i dåser af 33 cl og med bedst før datoerne: 01.09.2025, 02.09.2025, 28.09.2025 og 29.09.2025.
‘Har du produktet bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt,’ skriver Fødevarestyrelsen videre.
‘Tuborg Squash Appelsin Sukkerfri er til alle livets gode øjeblikke. En læskende og forfriskende sukkerfri appelsinsodavand. Fyldt med kvalitet, hygge, humør og humor forsøder den danskernes hverdag med et imødekommende glimt i øjet. Nyd den, når skuldrene skal sænkes og mundvigene hæves.’
Sådan skriver Tuborg selv på deres hjemmeside om den sukkerfri appelsinsodavand.
Alt tyder dog på, at de tilbagekaldte dåsesodavand ikke overholder de rosende ord.
Sådan skal du forholde dig
Hvis du har købt sodavanden med de specifikke kendetegn, skal du altså være opmærksom og handle hurtigt.
Det er generelt en god idé at være opmærksom på tilbagekaldelser og regelmæssigt tjekke Fødevarestyrelsen.dk hjemmeside.
Hos Presse-fotos.dk dækker vi også jævnligt tilbagekaldelser fra diverse supermarkeder. På den måde kan du få de nyeste opdateringer om potentielt farlige fødevarer. Det kan du blandt andet gøre ved at downloade vores app helt gratis i App Store.
Forbrugere, der er i tvivl om et produkt, kan altid kontakte butikken, hvor varen blev købt.