Flere personer skudt: Betjent blandt de ramte

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag eftermiddag lyder alvorlige meldinger fra politiet om et igangværende skyderi. Flere personer er ifølge en pressemeddelelse blevet ramt af skud herunder en betjent

Politiet oplyser fredag eftermiddag klokken 14.45, at alarmcentralen i første omgang har modtaget meldinger om en industribrand – men at det kort tid efter har udviklet sig i en meget alvorlig retning.

‘Første vogn var fremme på stedet kort efter meldingen om branden. I forbindelse med politiets fremkomst til stedet blev der afgivet skud mod politifolkene, som besvarede ilden. Gerningsmanden blev i den forbindelse ramt af skud, ligesom en polititjenestemand blev ramt af skud,’ oplyser politiet i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politiet fremme omkring gerningsstedet
Her ses branden på lang afstand – se flere billeder nederst
Se også
Flere personer skudt: Betjent blandt de ramte
Se også
Lægehelikopter lander midt på bro i voldsomt færdselsuheld

(Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.)

Ifølge Nordjyllands Politi begyndte branden hos en virksomhed på Virkelyst 12 i Aalborg – og det er også her, at det skyderiet få minutter senere begyndte.

Gerningsmanden og en betjent er ramt af skud, mens yderligere en tredje person på stedet også er blevet ramt af skud, lyder det fra Nordjyllands Politi.

”Vi kan ikke sige yderligere om deres tilstand, men det er alvorligt, og vi er massivt til stede. Lige nu har vi iværksat en omfattende efterforsknings- og redningsindsats på stedet,” siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen, der tilføjer:

”Vi kan ikke udtale os om de nærmere omstændigheder lige nu, men vi melder mere ud, når vi har yderligere oplysninger.”

Kort efter meldingen om brand ved 14-tiden udsendte Nordjyllands Politi en advarsel, hvor det lød, at et igangværende skyderi var i gang, og at alle skulle søge væk fra området.

Klokken 15.03 meldes skudepsioden afsluttet.

En lokal virksomhed skriver, at der er hørt skud.

‘Alle skal holde sig væk fra området omkring Virkelyst lige nu – kør ikke ned til os!! Området er ved at spærres af af politi og der høres pistolskud i en nærliggende bygning!!’ lyder det blandt andet i en Facebook opdatering fra en nærliggende virksomhed Støvlsig Hestefoder.

På billeder fra stedet kan det ses, at en stor mængde betjente er i fuld kampudstyr og løber rundt med karabinen SIG Sauer MCX. Det er et våben, der ifølge Rigspolitiet kun bruges til særlige udrykningsopgaver.

Andre betjente kan ses løbe rundt med trukne håndvåben og gå i dækning.

Desuden ses mindst to akutlægebiler holde kastet ind til siden i industriområdet.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Politikredsen beder vidner om at henvende sig på 114. Derudover lyder det, at du kan kontakte Offerrådgivningen, hvis du som borger har set noget voldsomt i forbindelse med episoden.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Annonce
Annonce
Annonce