En 49-årig mekaniker endte tirsdag aften i en ulykke, der resulterede i en totalsmadret Ferrari. Ifølge politiet snurrede bilen rundt flere gange og endte til sidst på taget.
Det mundede ud i en voldsom ulykke, da en 49-årig mekaniker tirsdag ved 21-tiden ville tage en prøvetur i den Ferrari, han havde repareret.
Undervejs på turen skulle mekanikeren geare ned, hvorefter bilen skred ud og han mistede herredømmet og ramte en jordvold.
Ifølge politiet kørte manden omkring 130 kilometer i timen på landevejen, da det gik galt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser Henrik Hansen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Viborg, til TV Midtvest.
‘Bilen endte på hovedet efter at have snurret rundt flere gange,’ forklarer han til mediet om hændelsen, der udspillede sig på Herningvej syd for Viborg.
Da politiet ankom på ulykkesstedet, var den 49-årige mekaniker i gang med selv at kravle ud af bilen.
Han skulle ikke være kommet noget til i forbindelse med hændelsen, men ifølge mediet er den mørkeblå Ferrari totalsmadret.
Manden blev dog alligevel kørt til observation på Regionshospitalet Viborg.
Politiet oplyser, at mekanikeren endnu ikke er sigtet, men man formoder, at sigte ham. Det vides dog endnu ikke præcist, for hvilke ting det bliver.
Ferrarien er tysk indregistreret og bilens ejer har fået besked om ulykken.
