Far til kidnappet baby deler mørke tanker: ‘Hun vågnede op til et monster’

Presse-fotos.dk var til stede ved hotellet, kort efter hændelsen indtraf

Han er overbevist om, at hvis politiet var kommet to minutter senere, at barnet måske ikke havde været i live.

‘Nu er der gået et par dage siden den værste dag i vores liv.’

Sådan åbner faren til den kidnappede pige fra Haderslev op i et nyt opslag på Facebook.

Den uhyggelige sag om det kidnappede barn, der blev fundet nøgen på et hotelværelse i en 37-årig mands besiddelse har rystet Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er navneforbud i sagen, men Presse-fotos.dk er bekendt med identiteten på den anklagede mand. Manden nægter sig skyldig.

Presse-fotos.dk har beskrevet, hvordan stoffer har fyldt meget i den 37-årige formodede gerningsmand. Det kan du læse mere om her.

Videre i opslaget skriver han, at familien er blevet ramt af en brutal virkelighed.

‘Hun lå og sov. Tryg i troen på, at hendes mor eller far ville være der, når hun åbnede øjnene. Men i stedet vågnede hun op til et monster. Et fremmed menneske. Et sted hun ikke kendte. En situation hun slet ikke kunne forstå,’ skriver faren til barnet.

Se også
DF-politiker råber op efter baby-kidnapningssag: “Skal medicinsk kastreres”

Videre skriver han, at hele Danmark er i chok over, at sådan noget kan ske i vores lille land.

Kunne være død

Faren beskriver videre i opslaget den enorme afmagt, han føler efter sagen.

‘Tanken om, at hun lå der og græd i over en time uden at vide, hvad der skete, eller hvem personen var, er ubærlig’.

‘Og bare tanken om, at dette menneske kan have rørt ved hende og taget alt tøjet af hende, gør mig fysisk dårlig og fylder mig med vrede, had og en afmagt, der næsten ikke kan beskrives.’

Afslutningsvis skriver faren, at de aldrig kommer til at begå den fejl igen ved at efterlade datteren uden opsyn, og at de har lært det på den mest ubarmhjertelige måde.

Desuden er han overbevist om, at hvis politiet var kommet bare fem minutter senere, kunne deres barn måske ikke have været i live.

Den tanke vil han aldrig slippe.

Se også
Eksplosion foran politistation: Ingen gerningsmand pågrebet