Færdselsuheld spærrer bro

Torsdag aften er der sket et færdselsuheld og derfor er politiet rykket ud til stedet.

Politiet rykkede ud med flere patruljer da man fik melding om et uheld på Nonnebovej i Langeskov.

Ved ankomsten til stedet blev broen spærret mens politiet talte med de involverede parter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet og kort tid efter ankomsten kunne politiet forlade stedet.

Broen var spærret i længere tid, men der er nu helt åbnet igen.

Samme aften er politiet og beredskabet rykket ud til en massiv brand i en industribygning. De voldsomme flammer æder sig gennem bygningen og alle i området opfordres til at søge væk og lukke døre og vinduer.