Noget rører på sig i Norden. Et fundament, som i årtier har ligget fast, bliver nu udfordret, og meldingen kommer fra øverste politiske niveau.
Det handler om penge, identitet, magt og konsekvenserne kan række langt ud over landets grænser.
I årevis har de nordiske lande holdt fast i hver deres valuta. Trods tætte bånd, lignende forbrugsmønstre og stærkt samarbejde har kronen været urørlig. Indtil nu.
I Sverige er en debat pludselig blusset op. Under en parlamentarisk debat tirsdag åbnede finansminister Elisabeth Svantesson for, at der kan ske et markant kursskifte, hvis hun og regeringen får vælgernes opbakning ved valget i efteråret 2026. En sådan beslutning kan have betydning for dansk valuta også.
Ifølge Dagens Nyheter lagde finansministeren ikke skjul på, at tiden kan være inde til at genoverveje landets pengepolitik. Hun pegede blandt andet på den aktuelle sikkerhedssituation i Europa og behovet for at analysere både fordele og ulemper ved et opgør med den nuværende valuta.
Udmeldingen kom efter pres fra De Liberale, som længe har arbejdet for et skifte. Også Centerpartiet ønsker, at arbejdet sættes i gang allerede nu og ikke udskydes til efter et valg.
I Danmark?
Men modstanden er markant.
Flere tunge partier i Rigsdagen afviser blankt idéen om at opgive den svenske krone. Socialdemokraterne, Venstrepartiet, Kristendemokraterne og Miljöpartiet står samlet på den linje og advarer mod konsekvenserne.
Debatten stopper dog ikke ved Sveriges grænse.
For danske forbrugere kan et muligt skifte få mærkbare følger. I dag kan kursudsving gøre det attraktivt at handle i Sverige. Den fordel kan forsvinde, hvis Sverige vælger samme valuta som store dele af resten af EU, mens Danmark allerede har fastkurspolitik.
Der er endnu ikke truffet nogen beslutning. Men signalet er sendt. Og det er tydeligere end længe. Selv de mest indgroede traditioner i Norden er ikke længere fredede.
