Eksplosioner på Amager

I videoen øverst kan man høre tydelige eksplosioner, mens beredskabsstyrker kæmper i området. Presse-fotos.dks udsendte fortæller om voldsomme scener tirsdag aften på Amager

Tirsdag aften klokken 18.49 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab, flere andre brandstationer og ambulancetjenesten modtaget et alarmopkald om et alvorligt forhold på Amager.

Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Anders Frederiksen.

På det sociale medie X advarer Københavns Politi samtidig beboere i området og opfordrer til, at man holder sig væk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den voldsomme brand – se flere billeder nederst
Se også
Advarsel om ekstrem voldsomhed: ‘Der løber gul væske ud af hans hjerne’

Det er en anmeldelse om store flammer og kraftig tagbrand på Præstefælledvej i Kastrup på Amager, som beredskabsstyrker tirsdag aften har modtaget.

‘Vi er fremme til en kraftig tagbrand på Præstefælledvej i Kastrup. Røgfanen går i øjeblikket i retning af Hornevej. Vi opfordrer derfor beboere i området til at lukke døre og vinduer og undgå at opholde sig i nærheden af indsatsområdet,’ oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Ifølge vagtchef Anders Frederiksen er der indtil videre ikke meldinger om nogle kvæstede personer – han tilføjer desuden, at det er industri, der er i brand.

“Der er ret kraftig røg derude. Vi er ved at undersøge, hvad det er, der brænder,” siger vagtchefen til Ritzaus Bureau.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der tale om en kraftig brand i et lager bag en Rema 1000.

(Artiklen fortsætter under billedet med en opdatering)

Se flere billeder nederst

OPDATERING:

Branden er nærmere bestemt brudt ud på Præstefælledvej 16, hvor der ligger en Nettolager, der er et lagerhotel, som udlejer opbevaringsrum

“Der er store dele af denne her bygning, der kommer til at brænde ned, da branden er så kraftig,” siger vagtchef Anders Frederiksen,

Han oplyser videre, at der foruden Nettolager også ligger andre firmaer på adressen.

Klokken 21.20 brænder det fortsat på stedet, men branden er under kontrol, siger Anders Frederiksen.

Der er ikke længere fare for, at branden spreder sig, men store dele af bygningen er allerede brændt ned.

Politi og brandvæsen forventer at være på stedet “i lang tid endnu”.

Presse-fotos.dk følger sagen …