Efterlysning af behandlingskrævet: ‘Hun skal findes i en fart’

Midt- og Vestjyllands Politi er ude med en meget vigtig efterlysning af 78-årige Elisabet Karin Roger.

Elisabet er behandlingskrævet og politiet fortæller derfor i deres efterlysning at ‘hun skal findes i en fart’.

78-årige Elisabet forlod regionshospitalet i Thisted natten til onsdag, hvor hun var indlagt.

Den 78-årige kvinde brug for behandling. Derfor beder politiet om offentlighedens hjælp i forsøget på at finde frem til hende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

78-årige Elisabet skal findes i en fart, da hun er behandlingskrævet


“Vi vil meget gerne have kvinden fundet så hurtigt som muligt. Hun er behandlingskrævende, og det er vigtigt, at hun får den rette behandling i en fart. Alle oplysninger, der kan hjælpe os på vej, kan gives til politiet på telefon 114”, siger efterforskningsleder politikommissær Theis Thylstrup fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun forlod regionshospitalet i selskab med en 57-årig mand i en personbil.

Politiet formoder, at de to opholder sig sammen. Da de forlod hospitalet, var de kørende i en svensk indregistreret, hvid personbil med tagbøjler og med registreringsnummeret: JUA035.

Det er siden onsdag at politiet har eftersøgt kvinden, hvor man blandt andet har ledt efter hende på forskellige adresser.

“Jeg ønsker ikke at gå nærmere ind i kvindens sundhedsoplysninger, men hospitalet har oplyst, at hun har brug for korrekt sundhedsfaglig behandling. Derfor skal vi have hende fundet og bragt tilbage til et hospital så hurtigt som muligt”, siger Theis Thylstrup.

Elisabet beskrives som en kvinde af skandinavisk udseende, 78 år gammel og spinkel af bygning.

Hun har gråt skulderlangt hår og var iført hospitalstøj, da hun forsvandt.

Du kan som altid kontakte politiet på 114, hvis du har oplysninger, der kan hjælpe med at finde frem til Elisabet.

Lige nu er en voldsom gårdbrand i gang, hvor politiet har bedt alle i nærheden om at søge indenfor og lukke alle døre og vinduer.