Den skandaliserede fastfood-kæde åbner nu op igen i Danmark efter flere måneders lukning.
Det vakte ramaskrig, da DR kunne afsløre, at KFC i Danmark havde brugt en “smart” datofinte, der skulle forlænge holdbarheden på deres kylling.
I praksis betød det, at restauranterne blot printede nye datomærker, når kyllingen var udløbet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Skandalen fik hele kæden til at lukke i Danmark, men nu er de genopstået med nye ejere.
Det skriver B.T, der har fået en pressemeddelelse fra de nye ejere, Nordic Service Partners Holding.
NSP står allerede bag 24 Kentucky Fried Chicken-restauranter i Sverige, som de har drevet i mere end ti år.
Datoen for åbning oplyses ikke i meddelelsen, men det slås fast, at de første åbnes i København.