Ulykken kostede en 60-årig kvinde livet.
Det ligger stadig ikke fast, præcist hvad der skete, da en gylletransport og et tog kolliderede i fredags.
Nu melder Transportminister Thomas Danielsen (V) ud med forslag, så lignende ulykker kan undgås.
Han vil blandt have hurtige tiltag, så tvinger bilisterne til at sænke farten tæt ved jernbaneoverskæringer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Det kunne for eksempel være riller i vejen i stil med færiste, chikaner eller vejbump, der gør, at trafikanter tvinges til at nærme sig overkørslerne med lav hastighed,’ lyder det fra ministeren til Ritzau.
Ulykken skete ved overkørslen i Bjerndrup i Aabenraa Kommune. Her er der lyd- og lyssignaler, der skal advare bilister om kommende tog, men der er ingen bomme.
Det er dog stadig uklart om de signaler virkerede, som de skulle, da den tragiske ulykke fandt sted. Det er Havarikommissionen nu i gang med at undersøge.
En 60-årig kvinde mistede livet ved ulykken. Sidenhen er det kommet frem, at hun hed Pia Matthiesen og arbejdede i Sønderborg Kommune.
Det skete, da kommunen præsenterede et mindeord for den omkomne.
‘Det er med stor sorg, at Sønderborg Kommune må meddele, at den 60-årige kvinde, der omkom i togulykken i fredags, var ansat i Sønderborg Kommune. Der er tale om Pia Matthiesen, og efter aftale med familien offentliggør vi navnet,’ lød det fra kommunen.
Både lokoføreren og chaufføren af gylletransporten er i kritisk tilstand. Det er den seneste melding fra politiet.
Sætter navn på: Pia mistede livet i togulykke
