Efter jordskælv i går: Efterskælv rammer

Her ses en video af rystelserne. Videoen er fra et privat hjem i Bjæverskov
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark blev onsdag eftermiddag ramt af et jordskælv, som sendte rystelser igennem store området på Sjælland. Nu lyder meldingerne, at et efterskælv også har tamt

Onsdag klokken 16.14 ramte et jordskælv Danmark med en styrke på 3,9 på richterskalaen.

Jordskælvets epicentre er blevet vurderet til at ligge i Køge Bugt omkring 30 kilometer syd for København.

Skælvet sendte store rystelser igennem mange steder på Sjælland.

Blandt andet borgere i Stevns, København, Albertslund, Vallensbæk, Glostrup, Rødovre, Jonstrup, Bjæverskov og på Amager oplyste til Presse-fotos.dk, at de kunne mærke rystelserne.

Nu er der oplysninger om, at et efterskælv også har ramt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Breaking: Tektonisk plade flår hul under Køge Bugt som følge af jordskælv
Se også
Ronni fangede jordskælv på video: – Pludselig lød der et brag
Se også
Her er de største jordskælv i Danmark i nyere tid

12 minutter efter at jordskælvet ramte Danmark onsdag eftermiddag forekom nemlig et efterskælv.

Det bekræfter Trine Dahl-Jensen, der er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til TV 2.

“Der har været et efterskælv 12 minutter efter hovedskælvet. Det målte 1,8. Efterskælvet havde samme epicenter i Køge Bugt,” siger hun til TV 2.

Jordskælvet onsdag eftermiddag med styrke på 3,9 er det kraftigste jordskælv målt i Danmark siden 2012. Her blev der ifølge GEUS målt et jordskælv med en styrke på 4,3.

Ritzau har fået melding om, at det kunne mærkes så langt væk som Sjællands Odde, der ligger lidt over 80 kilometer fra epicentret syd for København.

Seniorforsker ved GEUS Tine Larsen fortæller, at der historisk set ikke har været jordskælv i Danmark, der har forårsaget personskade.

Nedfaldne tagsten og revner i bygninger har dog været registreret ved tidligere jordskælv.

Ifølge TV 2 Kosmopol er landets forsikringsselskaber ved at danne sig et overblik over, hvor mange henvendelser man har fået fra borgere i forbindelse med jordskælvet onsdag.

Det siger Anna Garde Slothuus, der er forsikringsekspert i brancheorganisationen F&P, til TV 2 Kosmopol.

Selv om nogle selskaber “har fået en del” henvendelser, kan skaderamte danskere dog se frem til at få en nedslående tilbagemelding, lyder det fra eksperten.

“Forsikringsselskaberne dækker ikke skader som følge af jordskælv, fordi det er en naturkatastrofe, og som udgangspunkt dækker vi ikke naturkatastrofer. Derfor er skader på eksempelvis bygninger for egen regning,” siger Anna Garde Slothuus til TV 2 Kosmopol.

Når forsikringsselskaber afviser at dække skader som følge af naturkatastrofer, sker det ofte med henvisning til force majeure.

Force majeure er et udtryk for omstændigheder, der ligger uden for menneskelig kontrol.

Annonce

Annonce