Her er de største jordskælv i Danmark i nyere tid

Her ses en video af rystelserne. Videoen er fra et privat hjem i Bjæverskov
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark er onsdag eftermiddag blevet ramt af et jordskælv. Rystelserne var voldsomme, men det er ikke første gang i nyere tid, at Danmark er blevet ramt at et jordskælv

Et jordskælv har ramt Danmark.

Det har skabt massiv interesse for danskerne, og netop derfor er flere gået til tasterne for at blive klogere på den rystende hændelse.

Presse-fotos.dk har modtaget mange tips fra læsere, der bekræfter at have oplevet jordskælvet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

I Roskilde, Vallensbæk, Solrød og København er Presse-fotos.dk blandt andet blevet ringet op af læsere, der har oplevet rystelserne.

Jordskælvets anslåede styrke er 3,4 på Richter-skalaen, lyder målinger på Android Alerts jordskælvsvarsling.

GEUS har senere lavet en kort opdatering på det sociale medie LinkedIn.

‘Vi er opmærksomme på, at mange i dag den 20. maj 2026 har oplevet en rystelse på Sjælland.’

‘Vores seismologer arbejder på højtryk med at undersøge hændelsen. Vi opdaterer her, så snart vi har mulighed for det,’ skriver GEUS.

Ikke første gang

Men det er ikke første gang, at Danmark er blevet ramt af et jordskælv.

For siden 1954 har der været blandt andet været fem jordskælv, der har rystet danskerne.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har registreret 2666 jordskælv i Danmark siden 1930. Alene siden starten af 2008 er der registreret mere end 2000.

Se her de fem største jordskælv målt i Danmark:

2008: Et jordskælv, der målte 4,8 på Richter-skalaen, ramte i Sverige omkring 65 kilometer øst for København. Rystelserne kunne mærkes i hele København og i flere omegnskommuner.

1985: Et jordskælv, der målte 4,7 på Richter-skalaen ramte havbunden nord for Gilleleje på Nordsjælland.

1954: Et jordskælv, der målte 4,6 på Richter-skalaen, ramte sydvest for Thisted i det nordlige Jylland.

1967: Et jordskælv, der målte 4,5 på Richter-skalaen, ramte i Nordsøen vest for Klitmøller.

2010 og 2012: To jordskælv, der målte 4,3 på Richter-skalaen, ramte henholdsvis i Nordsøen vest for Thy og midt i Kattegat.

Kilde: Geus.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce

Annonce