Den seneste uge har sendt Danmark ud i en reel drone-krise.
For en uge siden blev Københavns Lufthavn lukket ned efter droneaktivitet i luftrummet.
Sidenhen er mange danske lufthavne og flyvebaser blevet ramt af lignende angreb, i det der af politikerne kaldes den største sikkerhedsmæssige trussel siden anden verdenskrig.
På baggrund af angrebene kommer beredskabet nu med en opfordring til alle danskere.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Per Vedsted, beredskabschef i Nordjyllands Beredskab, mener, at den seneste uges droneaktivitet er en god anledning til at få styr på de hjemlige prepping-lagre. I samme ombæring maner han til besindighed.
‘Man tænker jo nok: “hvor kom de fra, hvorfor er de her, har de ondt i sinde?” Men der er ingen grund til panik. Men der skal være styr på tingene, og hvis man kan klare sig i tre dage, så er det godt,’ siger Per Vedsted til Danmarks Radio.
Beredskabsforbundet har samlet en liste over ting, der kan være gode at have i hjemmet, så man kan klare sig uden hjælp i tre dage.
Her opfordres det til, at man blandt andet har sikret sig vand, dåsemad, medicin, batterier eller powerbanks, førstehjælpssæt og kontanter.
Sent søndag aften blev jagerfly sendt i luften over Bornholm. Den historie kan du læse her.