Dramatiske scener ved Amalienborg

Søndag eftermiddag er Hovedstadens Beredskab rykket talstærkt ud, da der er kommet meldinger om to personer, som ligger ude i vandet.

Beredskabet er i skrivende stund talstærkt til stede på Nordre Toldbod, da to personer menes at ligge ude i vandet.

Hovedstadens Beredskab tog ingen chancer og rykkede hurtigt ud til kajen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet sejler rundt ude i vandet ved havnen, hvor de to personer skulle ligge i vandet.

På X opdaterer Hovedstadens Beredskab, at ved deres ankomst var alle personer oppe på kajen igen.

Hovedstadens Beredskab overlader resten af arbejdet til akutberedskabet og Københavns Politi.

Der skulle umiddelbart ikke være sket nogen skade for de to personer, som var endt ude i vandet.