Politiet søger nu efter vidner, der kan have overværet hændelsen.
Natten til tirsdag klokken 01.03 modtog politiet en anmeldelse om uro på et kollegie.
Her befandt en mand sig inde i sin lejlighed, da han oplevede, at to mænd forsøgte at bryde ind og skaffe sig adgang til lejligheden.
Det medførte, at den mandlige beboer så sig nødsaget til at flygte ud gennem et vindue.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Da politiet ankom til kollegiet, kunne ordensmagten også konstatere, at der var blevet knust en rude ved et indgangsparti.
Det fremgår af døgnrapporten fra Bornholms Politi. Indbrudsforsøget fandt sted ved et kollegie på Smålandsvej i Rønne.
Politiet efterforsker nu sager og søger vidner, der kan have set noget ved gerningstidspunktet.
Hvis man kan hjælpe med politiets efterforskning, kan man derfor ringe på telefon 1-1-4.
Cyklist alvorligt kvæstet: Ville krydse vejen og blev ramt af personbil