Drama i Venstre: “Det er ganske enkelt illoyalt”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det kører ikke på skinner i Venstre, og nu har en partifælle til Søren Gade kaldt hans beslutning “illoyal opførsel”, efter han gik imod partilinjen.

Der har været bedre dage i Venstre, end der er lige nu.

Det kom onsdag frem, at Søren Gade vil stemme nej i sagen om en såkaldt gødskningslov, som Venstre ellers er for.

Nu har en partifælle til Søren Gade så lavet et knap så positivt facebook-opslag, hvor hun ikke har pæne ord at sige om Søren Gade.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Søren Gade, Illustrationsfoto.

Trine Jepsen, der er folketingsmedlem for Venstre, revser i et opslag på Facebook partifællen Søren Gade (V) for at gå imod partilinjen i sagen om en såkaldt gødskningslov.

Det er ifølge Trine Jepsen “illoyal opførsel”.

“Jeg er måske ny i politik. Men jeg bliver aldrig så rutineret, at jeg lærer at respektere illoyal opførsel,” skriver folketingsmedlemmet i opslaget.

Trine Jepsen understreger, at Søren Gade “selvfølgelig” skal have lov til at stemme nej til forslaget.

“Det handler om måden, man agerer på,” skriver hun og tilføjer:

“At man midt i de igangværende forhandlinger vælger at gå til TV Midtvest og melde sin egen kurs ud, mens ens egen gruppe og ordfører stadig sidder og knokler med sagen, synes jeg ganske enkelt er illoyalt.”

Gade bekræftede sin intention om at stemme nej ved afstemningen torsdag i næste uge, da regionalmediet var kommet i besiddelse af en mail, hvor han orienterede sit bagland i Vestjylland om beslutningen.

Søren Gade skriver i mailen til sine partifæller i Vestjylland, at han er “utrolig ked af det”, men at han ikke kan “støtte et lovforslag, som er tåbeligt og uden sagligt grundlag, og som river tæppet væk under landmænd og landdistrikter”.

Gødskningsloven er et led i den grønne trepart, hvor Venstre er en del af aftalepartierne.

Loven skal ifølge partierne bag beskytte havmiljøet mod udvasket kvælstof fra landbruget.

Lovændringen skal træde i kraft fra 1. januar næste år, og med den nye lov vil der blive strammere krav til, hvordan landbruget må gøde, sådan at vandmiljøet bliver skånet for udvasket kvælstof.

Det lyder i opslaget fra Trine Jepsen, at hun også selv er kritisk over for lovændringen, og at hun er bekymret for, hvilke konsekvenser reguleringen kan få.

Hun har dog svært ved at se, hvilken landmand Søren Gade hjælper med sin beslutning.

“Uanset hvor kritisk man er, og det er jeg, så skal man altså stadig kunne tælle til 90. Der er et flertal i Folketinget, der vil have den her lov igennem. Den forsvinder ikke, fordi Søren Gade stemmer nej.”

“Så valget står reelt mellem at markere sin modstand fra sidelinjen eller sidde med ved bordet og kæmpe for at trække resultatet så langt i den rigtige retning som overhovedet muligt,” lyder det.

RITZAU

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce
Annonce