Var universitetsreformen et politisk selvmål? Optaget på universiteterne falder markant frem mod 2032, som følge af reformen
Da universitetsreformen for alvor slog igennem, var beskeden fra regeringen soleklar: Der skal være færre pladser på de videregående uddannelser.
Tal fra DM viser, at kandidatoptaget i 2032 forventes at lande på omkring 24.000 studerende – et fald på 12 procent sammenlignet med 2023, hvor 27.266 blev optaget.
Sådan forklarer DM i et notat.
De færre studiepladser har dog vakt bekymring.
Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i DI, er en af mange kritikere af uddannelsesreformen.
“Det er helt ubærligt, at optaget på civilingeniøruddannelserne er faldet. Det er svært at overdrive vigtigheden af, at der uddannes nok dygtige ingeniører. Nu valfarter de unge mod civilingeniøruddannelsen, og så er det politisk besluttet, at døren smækkes i hovedet på dem,” siger han i en pressemeddelelse.
I en pressemeddelelse udtrykker han sin bekymring for fremtidens uddannelsesoptag:
DI har tidligere spurgt danskerne om deres holdning til universitetsreformen. Her sås det, at 65 procent er enige eller helt enige i, at man bør undtage universitetsuddannelser med høj efterspørgsel på arbejdsmarkedet fra det optagelsesloft, der i dag begrænser, hvor mange studerende der må optages.
Det kunne en spørgeskemaundersøgelse fra DI vise.