En person er blevet bragt til Rigshospitalets Traumecenter efter en busulykke i Hvidovre. Politiet oplyser til Presse-fotos.dk, at de indledende meldinger har lyt på, at personen var fastklemt under bussen
Københavns Vestegns Politi har mandag aften klokken 20.50 modtaget en anmeldelse om en umiddelbar alvorlig hændelse på Gammel Køge Landevej i Hvidovre.
Det bekræfter vagtchef ved politikredsen Brian Holm over for Presse-fotos.dk.
“Vi får den ind som et færdselsuheld med en bus – den indledende anmeldelse lyder, at personen ligger under bussen,” siger vagtchefen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Både politi, brandvæsen og ambulancetjenesten blev på grund af den alvorlige melding kaldt ud til stedet.
“Brandvæsenet ankommer først, og de kan konstatere, at personen ikke ligger under bussen, men til gengæld er blevet påkørt,” siger vagtchef Brian Holm.
“Personen er efterfølgende af ambulancen blevet bragt på Rigshospitalets Traumecenter.”
Ifølge Københavns Vestegns Politi er der ved uheldet ikke sket alvorlig personskade.
Politiet har endnu ikke oplysninger på alder eller køn på offeret i sagen, ligesom det er for tidligt at fortælle, om buschaufføren er blevet sigtet for uheldet.
Gammel Køge Landevej har i en periode efter hændelsen været afspærret, men der er nu åbnet op for trafikken igen.




