DBU sender advarsel: Du kommer ikke ind med Ronaldo trøje på

Det er nok gået de færreste menneskers næse forbi, at der til aften er storkamp i Parken, når Danmark tager imod Portugal i den første af to kvartfinaler ved Nations League.

Parken bliver sædvanligvis omdannet til et inferno af danske flag og rød hvide farver, når vores allesammens landshold spiller kamp i Parken.

I aften kan dog vise sig at blive en lille undtagelse, da en enkelt af spillerne fra den portugisiske trup har en stjernestatus, som nærmest aldrig er set mage.

Der er selvølgelig tale om superstjernen Cristiano Ronaldo, der trods sine 40 år, er at finde i Portugals trup til aftenens kamp mod Danmark.

Derfor er DBU nu ude med en lille advarsel til de voksne mennesker, som måske tænker at de skal trække i den portugisiske Ronaldo trøje til aftenens kamp.

Børn kan de se igennem fingre med, men de vil ikke tolerere voksne mennesker, som iklæder sig modstanderens farver til aftenens kamp.

“Hvis der sidder fans i danske tilskuerafsnit, som åbenlyst holder med Portugal, risikerer de at blive bortvist. Vi kommer dog ikke til at nægte børn adgang, hvis de er iført Cristiano Ronaldo-trøjer,” lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen, der er administrerende direktør i DBU, til TV 2 Sport.

Ifølge DBUs regelsæt er det nemlig ikke tilladt at bære udeholdets trøjer andre steder end i udebaneafsnittet.

Kampen bliver fløjtet op i aften klokken 20.45.

En af cykelsportens helt store legender kommer med en heftig kritik af Jonas Vingegaard.