DBU melder ud: Nu ansætter man ny landstræner

Tirsdag eftermiddag melder DBU ud, at en gammel kending vender tilbage til landstrænerposten.

På en to-årig aftale kommer Lars Knudsen, efter sommeren, til at overtage landstrænerposten.

Den tidligere landstræner meldte ud i december, at han efter eget ønske valgte at stoppe som assistenttræner på herrenes A-landshold.

Det skete efter en kort periode, hvor han vikarierede som dansk landstræner i efteråret.

Og nu er han altså tilbage i stalden ved DBU.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det melder boldspilunionen ud i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.

‘Det bliver en stor kapacitet i form af Lars Knudsen, der efter sommerens U21-slutrunde i Slovakiet afløser Steffen Højer som ny U21-landstræner,’ skrives det.

Den 48-årige nordjyde lander en kontrakt på to år med DBU.

“Jeg er stolt”

I pressemeddelelsen fremhæves det, at Lars Knudsens store erfaring fra forskellige roller i forskellige klubber, skal bruges til at udvikle landets største talenter, så de kan blive klar til A-landsholdet.

Han har tidligere været ansat som assistenttræner i bl.a. Leicester, AaB og FC Midtjylland og været U20 cheftræner i DBU.

I øjeblikket er han assistenttræner i Augsburg i Bundesligaen, men snart skiftes det job ud med en U-21 landstræner-post.

“Jeg er stolt og glad for at få muligheden for at udvikle de største danske talenter. Jeg har ledt efter en udfordring, hvor jeg kan bruge mine kompetencer som cheftræner og præge en udvikling. Jeg glæder mig til at arbejde med de største danske talenter og sammen med gode kolleger i DBU udvikle spillere til vores A-landshold og opnå resultater,” siger Lars Knudsen i pressemeddelelsen.

Kæmpestjernen Cristiano Ronaldo kan risikere 99 piskeslag, hvis han spiller i denne runde af den asiatiske Champions League.