Chok: Mindst fem er døde i ekstrem snestorm

Over 880.000 husstande er uden strøm i USA, mens mindst fem personer er døde i New York efter voldsom kulde.

En voldsom kulde skaber farlige forhold i USA, og i New York City har mindst fem personer mistet livet på grund af vejrforholdene.

Det oplyser New Yorks borgmester, Zohran Mamdani.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Over 880.000 husstande er uden strøm i hele landet ifølge nyhedsbureauet AP.

Zohran Mamdani skriver på det sociale medie X, at faren ved vejret ikke kan overdrives.

– I dag (lørdag, red.) mistede mindst fem newyorkere livet. Selv om det stadig er for tidligt at fastslå dødsårsagerne, er det en påmindelse om, at hvert år bukker newyorkere under for kulden, skriver han.

Se også
Snestorm hærger: Tre døde

Ifølge mediet NBC New York blev tre af personerne fundet mellem klokken syv og ni lørdag morgen i Brooklyn og på Manhattan.

Politifolk fra New York fortalte mediet, at der var tale om en 67-årig mand, en mand i 30’erne og en kvinde i 60’erne.

I New York er der søndag minus 10 grader, og der er advarsel om snestorm frem til mandag.

Korte videoer