Chok i køledisken: Fødevarestyrelsen advarer alle danskere

Nye kontrolprøver fra Fødevarestyrelsen viser, at du ikke altid kan stole på, at det kød, du køber, faktisk svarer til det, der står på pakken.

Spor af gris i oksepølse, and og kylling i kalkunpålæg og okse i fårespegepølse.

Det er blot noget af det, som Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted har fundet i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen afslører, at 12 ud af 54 testede fødevarer indeholder spor af animalske produkter, som ikke står på etiketten.

Det betyder, at næsten hver femte vare ikke matcher det, forbrugeren forventer. En vigtig oplysning for allergikere, vegetarer og andre med særlige kostvaner.

Det skriver TV2 ØST.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

 ‘Det er problematisk, hvis man ikke kan stole på ingredienslisten, for vi skal sikre, at fødevarerne ikke er usunde og farlige at spise, ‘ siger Ole Søgaard Lund, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsens laboratorium til mediet.

Tidligere kunne Fødevarestyrelsens laboratorier kun spore én art ad gangen i et fødevareprodukt. Men nu giver et nyt DNA-værktøj mulighed for at undersøge flere arter på én gang.

‘Det er simpelthen mere rationelt at kigge efter mange ting samtidig, fordi der er så mange muligheder inden for eksempelvis fisk og skaldyr, så det vil være uoverkommeligt, dyrt og tidskrævende, hvis vi skulle kigge efter en art ad gangen,’ siger Ole Søgaard Lund.

Resultaterne fra pilotprojektet var meget chokerende.

Hele 22 procent af produkterne indeholdt spor af ingredienser, der ikke var oplyst på etiketten.

‘Det er noget forbandet svineri. Vi køber alle fødevarer i den forventning, at de indeholder det, som er oplyst på produktet. Så det kan vi jo ikke have,’ siger Peter Clausen fra Ringsted.

‘Jeg synes ikke, at det er okay, fordi så skal producenterne være tydelige i deres måde at lave markeringer på,’ siger Lone Petersen fra Jystrup.

Sektionsleder Ole Søgaard Lund understreger, at der ikke er tale om bevidst svindel. Årsagen er ofte simpel sløset rengøring af maskiner.

‘Det er ikke udtryk for, at fødevarerne er farlige at spise. Det er et udtryk for, at der har været spor af andre ting i den produktionsproces, hvor varerne er blevet produceret,’ siger han.

For allergikere kan de uventede ingredienser dog udgøre en reel risiko.

‘Det giver selvfølgelig anledning til at overveje, om man skal kræve en bedre kontrol, fordi der kan være ting, som man af etiske eller religiøse grunde ikke ønsker skal være i sine madvarer, og det har man ret til at få deklareret,’ siger sektionslederen.

Ole Søgaard Lund håber, at det nye DNA-værktøj vil få producenterne til at stramme op.

‘Hvis alle ved, at vi nu kan se, hvad der er i fødevarerne, så vil det i sig selv være forebyggende for, at man prøver at putte noget andet i, end der skal være’, siger han.

Ny virus ryster eksperter: Fundet hos en person, der er vendt hjem fra Asien