Chok for legendarisk dansk band: Sagsøgt og anklaget for tyveri

Illustrationsfoto.

Det legendariske danske band har påtaget sig en uheldig rolle. De er blevet sagsøgt og anklaget for at stjæle.

Lejer man noget udstyr, er det som udgangspunkt god skik at returnere det.

Det skulle man tro var en selvfølge – men åbenbart ikke for det danske heavy metal-band Mercyful Fate.

De er nemlig blevet sagsøgt af den aarhusianske virksomhed Victory Event, Stage & Tour ApS, der angiveligt anklager bandet for at stjæle scene- og lydudstyr for en kvart million danske kroner.

Det fremgår af en offentlig stævning udstedt af Retten i Aarhus. 

Ifølge Victory Event, Stage & Tour ApS har det legendariske danske band uretmæssigt tilbageholdt lys- og sceneudstyr, som de lejede af den danske virksomhed.

Derfor kræver virksomheden nu intet mindre end 241.248 danske kroner med tillæg af procesrente fra 12. oktober 2022, og frem til betalingen falder.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra virksomheden, men de ønsker ikke at udtale sig.

Ligeledes har mediet forsøgt at få fat i ‘Mercyful Fate’, der dog ikke er vendt retur. Retten i Aarhus har nu gjort stævningen offentlig, da de heller ikke har haft held med at nå igennem til bandet angående søgsmålet.

Gæster Copenhell i år

‘Mercyful Fate’ er en dansk heavy metal-gruppe, som går helt tilbage til 1981. Her blev bandet grundlagt i København med Kim Bendix Petersen i spidsen, bedre kendt som King Diamond.

Blandt andet står det legendariske band bag hits som ‘Is That You, Melissa’ og ‘Black Funeral’. Desuden har de også inspireret heavy metal-bandene ‘Lizzy Borden’ og ‘Metallica’.

Sidstnævnte har som bekendt den danske verdensstjerne Lars Ulrich bag trommerne.

Mercyful Fate optrådte på den store danske metalfestival Copenhell i 2022.

I år spiller King Diamond igen på Refshaleøen, men denne gang med sit andet band, opkaldt efter hans kunstnernavn.

Bandet fik deres store gennembrud sidste år. Nu annoncerer de deres største koncerter til dato.