Chauffør fløjet på hospitalet efter kollision mellem lastbiler: Deler nyt om personskade

To lastbiler kolliderede onsdag eftermiddag grundet glat føre på en vej. Gennem flere timer var vejen spærret, efter uheldet, hvor en 53-årig lastbilchauffør kom til skade.

“Flere personbiler er kørt fast i sneen omkring lastbilerne, mens en bilinspektør er i færd med at undersøge stedet.”

Sådan lød det onsdag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede på uheldsstedet, hvor to lastbiler forulykkede om eftermiddagen.

Føreren af den ene lastbil, en 53-årig mand, blev fløjet til behandling på hospitalet, efter hændelsen. Torsdag oplyser politiet om uheldet, blandt andet om chaufførens tilstand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En kvindelig bilist måtte undvige de involverede lastbiler – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport fremgår det, at man onsdag klokken 16.21 fik anmeldelsen om uheldet på Højrebyvej uden for Søllested.

Ifølge politiet var årsagen til færdselsuheldet det glatte føre, og man spærrede vejen i forbindelse med arbejdet på stedet.

Videre oplyses det, at den 53-årige lastbilchaufførs tilstand er stabil, mens føreren af den anden lastbil ikke kom noget til.

Se også
Lastbiler i voldsom kollisionsulykke: Lægerne kæmper for chauffør

Uheldet resulterede desuden i, at en 61-årig kvinde i en personbil måtte undvige lastbilerne, og i den forbindelse gled ud på en mark.

Hun kom ikke til skade.

Politi, redningsmandskab og bilinspektør arbejdede på stedet frem til klokken 19.41, hvor vejen blev genåbnet.

Korte videoer