Brutal voldtægt ved museum

En 50-årig mand har ifølge politiet udsat en mentalt retarderet kvinde for en brutal voldtægt på et museumstoilet. Under voldtægten blev kvinden både kastet rundt og truet

“Jeg smadrer dig, hvis du siger noget.”

Sådan sagde en 50-årig mand til en mentalt retarderet kvinde, efter han havde kastet hende hårdt ned i gulvet og fastholdt hende kynisk om hendes hals og om begge hendes håndled.

Mens hun lå i jerngrebet, tvang den 50-årige mand hendes bukser af og voldtog hende, selv om hun kæmpede i mod og forsøgte at modsætte sig.

Sådan skete hændelsen ifølge tiltalen, som Presse-fotos.dk er blevet gjort bekendt med via en aktindsigt i det pågældende anklageskrift.

På anklagebænken sidder en 50-årig mand med et arabisk-klingende navn. Han nægter umiddelbart forbrydelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ligger museumet, hvor voldtægten ifølge politiet skete – Foto: Google Street View

Den brutale voldtægt skete ifølge politiet den 29. marts 2024 i tidsrummet fra klokken 21.00 til klokken 22.00 på et offentligt toilet ved Isbådsmuseet på Storebæltsvej 140 i Korsør.

Sagen tager sin begyndelse ved Retten i Næstved den 11. september, hvor den 50-årige mand både er tiltalt efter straffelovens paragraf om fuldbyrdet voldtægt og straffelovens paragraf 218, som beskriver en handling, hvor manden har udnyttet kvindens mentale retardering.

Ved samme sag er manden også tiltalt for dratabedrageri og tyveri i forbindelse med flere sager, hvor han har stjålet et dankort.

Den 50-årige mand er bosat i Slagelse, men da der er nedlagt navneforbud i sagen afskærer det Presse-fotos.dk fra at komme den tiltaltes indentitet nærmere.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvordan den 50-årige mand forholder sig til tiltalen, men efter planen skal sagen foregå som en domsmandssag – og derfor tyder det på, at han ikke umiddelbart kan erkende sig skyldig i anklageskriftets punkter.

Ved en domsmandssag er det en juridisk dommer, der sammen med to lægdommere – borgere uden en juridisk uddannelse – i fællesskab og efter stemmeflertal skal bestemme skyldsspørgsmålet og den eventuelle straf.

En i dag 37-årige Kasper Nørreriis Skafte er blevet kendt skyldig i at have voldtaget en 13-årig pige gentagne gange. Sagen sluttede med, at pigens far kom og afbrød et voldtægtsforsøg – nu er der faldet dom i sagen

Illustrationsfoto