Vigtig besked til alle med Brobizz

Brobizz

Det kan være en god ide at investere i en Brobizz, når man skal krydse Storebælt eller Øresund. På den måde kan man spare penge og komme hurtigere videre. Nu er der dog en vigtig besked til alle, der har registreret sin nummerplade eller har en fysisk brobizz i forruden.

De stigende priser på alt fra madvarer, el og benzin giver anledning til at finde metoder, hvor man kan spare penge i hverdagen.

Derfor har mange også valgt at investere i en Brobizz, så man kan spare penge over Storebælt og Øresund.

Men i denne digitale tidsalder skal man altid være både opmærksom og en smule skeptisk, når man får beskeder i indbakken fra afsendere, man ikke kender.

Svindlerne har nu fundet vej til forbrugerne med Brobizz og det giver anledning til bekymring.

Brobizz misbrugt

Navne på firmaer, organisationer og offentlige myndigheder er særligt udsatte. Svindlerne forsøger at bruge navne, som brugerne har tillid til, så der er større chance for at snyde sig til oplysninger.

Nu er Brobizz blevet misbrugt og der bliver sendt beskeder ud, hvor svindlerne bruger navnet til at få forbrugerne til at klikke på et link.

Det oplyser Mit digitale forsvar på sin hjemmeside.

“Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der i øjeblikket sendes mange falske SMS’er, som omhandler inaktive bizz’er. Disse er ikke fra Brobizz. Vi anbefaler på det kraftigste, at du ikke klikker på de forskellige links i SMS’erne”, lyder opfordringen.

Er du i tvivl om din bruger, betaling eller registrering af din nummerplade, så tjek appen eller hjemmesiden. Her vil du finde de rigtige oplysninger om, hvorvidt din bruger fortsat er aktiv.

For blot få dage siden var YouSee, der var ude med en vigtig besked til alle sine kunder. Her der nyheder, som kan have stor betydning for kundernes pengepung fra den 1. april.