Breaking: Ny udmelding fra USA sender chokbølger gennem Ukraine

USA med præsident Donald Trump i spidsen gør nu endnu et stort indhug i Ukraines muligheder for at føre krig. Det er meget afgørende, lyder det

Natten til tirsdag lød det i første omgang fra amerikanerne, at landet ville sætte den fulde militærstøtte til det krigshærgede Ukraine på pause.

Tidligere onsdag blev meldingerne bekræftet af Det Hvide Hus – og nu kommer så endnu et kæmpe tilbageslag for ukrainerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har været i Ukraine, hvor vores journalister mødte 28-årige Nazar, der er invalideret efter et russisk angreb. Læs mere om det i bunden. Videoen øverst er fra dele af Presse-fotos.dks reportagetur

USA vil ikke længere dele efterretninger med Ukraine.

Det bekræfter CIA-direktør John Ratcliffe i et interview med Fox News ifølge Reuters.

Det samme er tidligere på dagen blevet beskrevet af det amerikanske medie Financial Times baseret på oplysninger fra tre anonyme embedsfolk.

Efter den første medieberetning om stoppet for informationsstrømmen, afviste en ukrainsk embedsperson ifølge Bloomberg-journalisten Annmarie Hordern, at USA skulle være stoppet med at dele efterretninger med Ukraine.

Det skrev hun på X.

Ifølge Financial Times er de amerikanske efterretninger afgørende for, at Ukraine kan identificere og angribe russiske militærmål.

Meldingerne om stoppet for den amerikanske informationsstrøm kommer på et tidspunkt, hvor amerikanerne mandag lukkede for militærstøtten til Ukraine.

Polens premierminister, Donald Tusk, bekræftede dagen efter, at man ved grænserne mellem Ukraine og Polen mærker, at USA har igangsat et midlertidigt stop i den militære støtte.

Men allerede onsdag åbner USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz for, at militærstøtten til Ukraine kan genoptages, hvis der arrangeres fredsforhandlinger og “træffes tillidsskabende foranstaltninger”. Det er uklart, hvad det indebærer.