Biler i hårdt sammenstød: Flyder med vragdele i kryds

Onsdag eftermiddag er to bilister involveret i et alvorligt sammenstød i et kryds, som har givet en del udfordringer i trafikken

Der er store materielle skader på stedet og derfor er et større oprydningsarbejde i gang.

Politiet og vejhjælpen er på stedet og man arbejder på at få standset trafikken i krydset, så vejhjælpen kan få fjernet bilerne.

Grundet den tunge eftermiddagstrafik, er der en del kø i flere retninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet har gjort, at der er køer i flere retninger.

Begge bilister er uskadte efter sammenstødet i krydset mellem Ansvej og Nordre Ringvej i Silkeborg, men der er en del vragdele spredt i hele krydset.

Politiet regner med at være på stedet i lidt tid endnu, hvorefter der igen bliver åbnet op for trafikken. Køerne er dog vokset og derfor skal bilisterne væbne sig med tålmodighed, hvis de skal passere ulykkesstedet.

Samme dag er der kommet oplysninger om en tragisk sag ved en strand. En ældre mand er afgået ved døden.