En redningshelikopter er ankommet til stedet.
Fredag eftermiddag er der sket et voldsomt uheld med en personbil.
Personbilen ligger på siden, mens to personer sidder fast inde i bilen.
Samtidig er en redningshelikopter ankommet til stedet sammen med flere ambulancer, politibiler og brandvæsenets indsatsleder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ulykken er sket på Kollevej i Veddinge Bakker. Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at de er på stedet.
“Situationen er, at der er en bil impliceret med to personer i. De personer er teknisk fastklemte, hvilket vil sige, at de ikke sidder fast, men at de skal skæres ud, før de kan komme ud af bilen uden yderligere skader,” siger Benjamin Rasch, politikommissær i Midt- og Vestsjællands Politi, til Presse-fotos.dk.
Han fortæller yderligere, at en ambulancehelikopter ankom til stedet.
“Helikopteren ankom til stedet, men de to personers skader kan behandles i ambulance, hvor de nu bliver tilset. Derfor er helikopteren fløjet igen.”
Politiet kunne ikke oplyse, hvordan det var hændt, at bilen havnede på siden. Ordensmagten er nu i gang med deres undersøgelser på stedet.
‘Brutalt’ og ‘uden fortilfælde’: Russiske kampfly invaderer nyt europæisk land










