Torsdag formiddag udspiller der sig et større kaos på en motorvej på Vestegnen.
Der er mange biler på vejene denne Skærtorsdag grundet påsken.
Mange af dem holder lige nu i en meget lang kø på en motorvejsstrækning på Vestegnen, hvor der er et spærret spor, efter der er sket et uheld.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er helt konkret på E47 Motorring 3 fra Lyngby mod Avedøre mellem <24> Roskildevej og Brøndby, hvor en stor kø har dannet sig.
På Vejdirektoratets trafikkort står det oplyst, at der lige nu kun er to farbare spor på den travle strækning.
Der er blandt andet vragdele i højre spor.
Det er med til at skabe en forlænget rejsetid på strækningen mellem 30 og 60 minutter.
Man forventer, at køen aftager først på eftermiddag.
Det vides ikke, hvordan uheldet er sket, eller om det har medført personskade.
Det fremgår dog, at politiet befinder sig på stedet.
Derudover viser billeder, at også en ambulance er ankommet.



