Advarsel: Svindlerne skifter metode – men mønsteret er det samme 

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er baseret på sponsoreret indhold

Metoderne skifter hurtigere, end advarslerne kan følge med. Alligevel er der tre ting, der går igen i næsten alle de forsøg, danskerne bliver ramt af. 

Det første er hastværket. En besked, et opkald eller en mail beder dig gøre noget nu, og leverer selv vejen frem i form af et link eller et telefonnummer. 

Det andet er beløbet. Kravet er ofte så lille, at de fleste ikke gider tjekke efter, og det er netop meningen. Det er sjældent pengene i beskeden, svindleren er efter. Det er kortoplysningerne. 

Det tredje er navnet i toppen. Afsenderen udgiver sig for at være et selskab eller en myndighed, du i forvejen har tillid til, og både tekst og design er efterhånden svære at skelne fra den ægte vare. 

Hvilke navne der bliver misbrugt, skifter fra måned til måned. Parkeringsselskaber, banker, posten og offentlige myndigheder har alle stået som afsender. Bedrageri.com’s oversigt over de aktuelle svindelformer holder styr på, hvad der er i omløb, og Sikkerdigital.dk har myndighedernes egne råd til at spotte dem. 

LÆS OGSÅ: Svindel mod ældre mennesker: Politiet har anholdt 135 personer 

Ofrene er ikke kun ældre. Politiet har flere gange advaret om, at unge bliver brugt som såkaldte muldyr, hvor kontoen stilles til rådighed for hvidvask af andres penge. 

LÆS OGSÅ: Advarsel til unge: Sådan stjæler svindlere dine penge! 

Rådet er det samme, uanset hvilken variant der rammer. Brug aldrig linket eller nummeret i beskeden. Luk den, og find selv vejen frem til selskabet, myndigheden eller banken. 

Er det et firma, du ikke kender, kan det slås op, inden der bliver betalt. Et CVR-nummer, en fysisk adresse og et telefonnummer, der virker, siger mere end et flot website, og mangler alle tre, er det svar nok i sig selv. 

Der er også noget, en rigtig myndighed aldrig gør. Den beder ikke om dit MitID, dine fulde kortoplysninger eller en betaling gennem et link i en sms. Sker det alligevel, er afsenderen falsk, uanset hvor rigtigt navnet i toppen ser ud. 

Har du allerede tastet oplysninger ind, tæller de første timer. Spær kortet i bankappen, afvis de godkendelser, der dukker op bagefter, og gør indsigelse hos banken, hvis pengene er trukket. 

Annonce
Annonce
Annonce