Advarsel mod brutalt billede fra knivstikkeri

Presse-fotos.dk advarer i artiklen mod et meget brutalt billede. Billedet er blevet taget efter et knivopgør på en dansk togstation

En blot 18-årig mand har fået en kniv stukket direkte ind i øjenhulen. Han sidder på en bænk med blodet smurt ud over hans ellers hvide t-shirt.

Selv holder han en lang kniv hen over maven – som han kort efter bruger til at angribe sin modpart.

(Artiklen fortsætter under billedet – nederst kan du se det billede, som Presse-fotos.dk advarer mod)

Her ses politiet massivt til stede i området efter knivstikkeriet – se flere billeder nederst.

Det voldsomme knivangreb skete den torsdag den 21. august klokken 14.19 på i området omkring Horsens Banegård, hvor to yngre mænd havde været i et voldsomt knivopgør.

På nedestående billede sidder manden med kniven i øjet på en bænk, men ifølge kilder, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, rejser den sårede mand sig kort efter fra bænken.

På trods af kniven i øjet springer han op og forfølger sin overfaldsmand – han får ham skåret i maven med den kniv, som han på billedet har liggende i favnen. Det sker så alvorligt, at begge mænd senere bliver bragt på hospitalet.

Da Sydøstjyllands Politi ankom til Horsens Banegård finder de den 18-årige mand med kniven i øjet.

Gerningsmanden, der har ført kniven – og som også selv er såret – er en blot 14-årig dreng.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det personer fra de to bandegrupperinger Hybenvej(HBV) fra Sundpark-området og Axelborg(AXB) fra Sønderbro-området, der mødte hinanden omkring stationen.

De to grupperinger har længe ligget i konflikt med hinanden, men det er nu blusset op.

Den 18-årig mand med kniven i øjet overlevede hændelsen, efter at være blevet lagt i kunstig koma. Han er nu varetægtsfængslet i sagen, mens de sociale myndigheder tager hånd om den 14-årige.

Se billedet under her: