Julehyggen er spoleret: Kæmpe show bliver ikke til noget i 2026

Showet, der bliver det første af sin slags, kommer ikke til at blive afholdt i den store arena i år alligevel, lyder det fra arrangør.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Juletiden nærmer sig med hastige skridt – nogle ville måske mene, at den allerede er her. Og det betyder altså også, at diverse juleshows snart indtager landet og tv-skærmen.

Et stort show, der skulle afholdes for første gang nogensinde i Royal Arena den 5. december, kommer dog ikke til at blive afholdt som planlagt.

Det bekræfter bookingagenturet Cece Agency til B.T., efter der i den seneste uge har været forvirring omkring eventet, der tilsyneladende var blevet fjernet fra Ticketmasters hjemmeside.

Showet er nemlig rykket til 2027, hvilket også nu fremgår hos billetplatformen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Arkivfoto

Må vente et helt år

Mellem 2017 og 2023 kunne Anders Breinholt, Søren Rasted og Carsten Berthelsen næsten årligt drikke sig gennem julemåneden med programmet ‘Natholdets Julekalender’ – der senere skiftede navn til ‘Breinholts julekalender’.

Julekalenderen blev senest sendt i en ny udgave i 2023. Men i år skulle tv-værten, Aqua-musikeren og øleksperten altså genforenes til ‘Breinholts GIGA juleshow’ i Royal Arena.

Det store show blev annonceret tilbage i juni, men i sidste uge begyndte flere kommentarer at tikke ind på Ticketmasters Facebook-side. Her spurgte flere:

‘Er showet aflyst?’

Se også
Fredag kickstarter Tivoli julesæsonen: Tænder en million lys
Se også
Kæmpe verdensstjerne kommer til Danmark for første gang i otte år

Over for B.T. kan Cece Agency nu bekræfte, at der ikke kommer noget juleshow med den umage trio i år.

Arrangementet er nemlig blevet rykket til den 4. december 2027.

Udskydningen skyldes ifølge Michael Guldhammer, der er creative director hos bookingagenturet, at man simpelthen ikke kunne nå at sammensætte et værdigt show i tide.

‘Det er et stort show med en giga-opsætning, og vi har ikke ønsket at gå på kompromis med det første show, vi laver i den her kaliber. Derfor har Cece Agency besluttet at flytte showet til næste år, så det udkommer i den fantastiske form, som vi alle har ønsket, og som publikum fortjener,’ skriver han blandt andet til B.T.

Billetholdere, der havde glædet sig til en aften i selskab med Breinholt, Rasted og Berthelsen – samt flere surprise-gæster – må nu væbne sig med tålmodighed i stedet.

Billetsalget til det udskudte show er i gang på Ticketmaster.

På billetplatformens hjemmeside lyder det fortsat, at man kan se frem til ‘en aften med store grin, kolde øl, fantastisk livemusik og masser af uforudsigelige øjeblikke, hvor publikum selv bliver en del af festen.’

Vidste du at, Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store

Annonce
Annonce
Annonce