En dramatisk hændelse fandt sted i nat under fejringen af J-dag. Flere borgere så pludselig en mand gå rundt med en kniv på åben gade.
J-dag plejer at være fest og farver, men aftenen forvandlede sig en smule anderledes et sted, da flere borgere opdagede, at man en mand vandrede rundt med en kniv i hånden.
Det betød, at politiet hurtigt rykkede ud omkring 01:40 med flere patruljer og en indsatslederbil for at få styr på situationen.
Flere ambulancer blev også tilkaldt til stedet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Men ifølge Fyns Politi, så kom ingen til skade natten til lørdag i Odense.
Det fortæller vagtchef Peter Vestergaard ved Fyns Politi til Fyens Stiftstidende lørdag morgen.
Han fortæller til mediet, at de fik en anmeldelse om en person, der gik rundt med en kniv og gjorde folk utrygge.
Politiet anholdte efterfølgende en 18-årig mand, som er sigtet for overtrædelse af knivloven.
Til trods for at Presse-fotos.dk’s billeder viser både ambulance og lægebil til stede, så blev ingen stukket ned i nat, fortæller vagtchefen til mediet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk’s egen udsendte på stedet fortæller dog, at folk var meget rystet på grund af hændelsen.
Flere vidner på stedet har fortalt til Presse-fotos.dk, at folk har råbt og skreget omkring gerningstidspunktet.
“Han har en kniv,” råbte flere omkring Torvegade, hvor hændelsen fandt sted.
Fyns Politi fortæller, at de stadig ikke kender hele gerningsforløbet, og at de fortsat mangler at afhøre flere i forbindelse med hændelsen.
Se flere billeder fra J-dag i Odense her.


