Det var et særdeles chokerende og farligt optrin, der ledte til, at fuldstændig tilfældige borgere måtte springe i sikkerhed tirsdag. Politiet melder yderligere oplysninger ud i den rystende og farlige sag.
Politiet søger vidner efter en chokerende hændelse, der fandt sted tirsdag omkring klokken 11.13.
Ifølge ordensmagten forsøgte føreren af en lysegrå varebil her at slippe væk fra politiet, hvilket resulterede i en særdeles farlig situation.
Den politipatrulje, der var i hælene på varebilen observerede nemlig, at flere personer måtte springe for deres liv.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘I den forbindelse observerede patruljen personer på et fortov, der måtte springe til siden for ikke at blive ramt,’ skriver Nordsjællands Politi i en meddelelse på myndighedstjeneste Politi Update.
Ifølge politikredsen fandt hændelsen sted omkring Strandgade og ved stations-området i Helsingør.
Politiet vil meget gerne i kontakt med de personer, der var i fare, eller andre der overværede episoden.
Den formodede gerningsmand blev efter hændelsen anholdt ved Helsingør Station.
‘Henvendelser i sagen kan rettes til vores servicecenter på 114,’ skriver politiet.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.

