Der har gennem mange år efterhånden været et stort og langvarigt drama vedrørende minkerhvervet i Danmark. Nu lukker det, til stor jubel fra politikere
“Endelig venner! Kæmpe god nyhed! Mink forbydes!”
Sådan jubler Signe Wenneberg på Facebook efter det blev offentliggjort at Danmakr ikke længere skal have mink.
Det sker efter, at minken i juni 2025 blev tilføjet til EU’s liste over invasive arter.
Tilføjelsen betyder helt konkret, at minkavl bliver forbudt i EU. Men Danmark har siden besluttede at ansøge EU-kommissionen om en særordning for hold af mink i Danmark.
Derfor var det fortsat muligt at drive erhverv med mink, når EU-forbuddet trådte i kraft den 7. august 2027 med en overgangsperiode på to år.
Men fredag oplysete Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd i en pressemeddelelse, at den nuværende regering har valgt ikke at gå videre med ansøgningen.
Dermed er der blevet givet et dødsstød til det danske mink erhverv i Danmark.
Det sker ifølge Signe Wenneberg efter en lang kamp hvor hun og andre har været involveret for netop at slutte produktionen af disse dyr i Danmark.
“Jeg har lagt pres på tidligere ministre før jeg gik ind i politik (det ved Jeppe Bruus, men han var dengang i en regering med V og var bundet). Mink var det første, jeg talte med vores nye dyrevelfærdsordfører om, da han tiltrådte og jeg var gået ind i politik, blandt andet på grund af mink,” fortæller hun på Facebook og fortsætter:
“Minken er et vanddyr. Den hører ikke hjemme i et bur. Den er et vildt rovdyr. Den svømmer, dykker efter fisk, jager langs åer og søbredder og forsvarer et territorium, der kan strække sig over kilometer. Den lever alene og er nysgerrig, rastløs og klog. På en farm får den et trådbur på omkring en kvart kvadratmeter. Intet vand. Intet at udforske. Derfor har vi set dokumentation for mistrivsel. Dyr, der løber i ring og gnaver i egen hale og pels.”
I pressemeddelelsen siger siger Christian Rabjerg Madsen, der er minister for natur og dyrevelfærd: “Et erhverv skal ikke fortsætte, alene fordi det har eksisteret længe. Det skal også give mening for samfundet, for økonomien og for dyrene. Regeringen har valgt dyrevelfærden til. Derfor har vi besluttet ikke at sende en ansøgning om særordning for mink i Danmark afsted til EU. Forbuddet fra EU mod hold af mink træder i kraft den 7. august 2027,” siger Christian Rabjerg Madsen, der er minister for natur og dyrevelfærd.”
Mink-skandalen
Minkbranchen har tidligere været centrum for en af de største politiske skandaler i nyere dansk historie. I november 2020 besluttede den daværende regering, at samtlige mink i Danmark skulle aflives for at begrænse spredningen af covid-19.
Beslutningen blev truffet på baggrund af bekymringer om coronasmitte blandt mink og risikoen for, at muterede virusvarianter kunne sprede sig til mennesker. Men der opstod hurtigt en alvorlig juridisk krise, da det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink i landet aflivet.
Minksagen udviklede sig til en politisk skandale, der satte spørgsmålstegn ved regeringens håndtering af sagen og respekten for lovgivningen. Minkkommissionen, der undersøgte forløbet, konkluderede i sin beretning fra juni 2022, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink, da beslutningen blev meldt ud i november 2020.
Kommissionen rettede desuden alvorlig kritik mod dele af myndighedernes håndtering og kommunikation. Sagen fik store politiske konsekvenser og blev et symbol på, hvor galt det kan gå, når hastige politiske beslutninger træffes uden det nødvendige juridiske grundlag