Rygterne tager til om Kim Jong-uns helbred. Nu hævdes det, at Nordkoreas leder er blevet hastet til Kina med en alvorlig hjerneblødning.
Hvor er Nordkoreas store leder?
Det er det centrale spørgsmål for mange.
Han er ikke blevet set offentligt i længere tid, og lige nu florerer der vilde rygter om, hvad der er sket med Kim Jong-un.
For er han måske ved at dø?
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Flere brugere af sociale medier hævder, at Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, er blevet hastet ud af landet for at blive indlagt på et hospital i Kina.
Det skulle angiveligt være sket for at behandle en alvorlig hjerneblødning.
Ifølge mediet The Sun er Nordkoreas diktator ikke blevet set offentligt siden den 11. oktober.
Flere brugere hævder, at Kim Jong-un ligger i koma.
Årsagen til, at han angiveligt skulle være blevet ført ud af landet for at modtage behandling, er de dårlige lægefaciliteter i Pyongyang. Derfor skulle han ifølge rygterne nu befinde sig på et hospital i den kinesiske hovedstad, Beijing.
Til mediet The Sun siger Nordkorea-analytikeren Benedict Rogers, at han forventer, at regimet i Nordkorea snart vil udsende et bevis på Kim Jong-uns velbefindende for at afværge rygterne.
Der er dog endnu ikke kommet nogen officiel udmelding fra Nordkorea.
I 2020 florerede der ligeledes mange rygter om, at Kim Jong-un var død. På det tidspunkt havde man ikke set noget til lederen i flere måneder.
Hvis Kim Jong-un skulle dø, er det hans lillesøster, Kim Yo-jong, der muligvis kunne overtage hans plads. Men det er formentlig ikke mange almindelige nordkoreanere, der ønsker det.
Det siges, at lillesøsteren er endnu mere barsk end sin storebror.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.